I LOVE MUSICALS 2

I-Love-Musicals-2-pressefoto

Efter den anmelderroste I LOVE MUSICALS der turnerede i efteråret 2014, kommer nu et helt nyt show med endnu flere kendte musicalperler. De Reumert-vindende musicalstjerner Preben Kristensen og Maria Lucia er i front for en luksuriøs samling morsomme, rørende og festlige hits i 2 timers musikalsk indpakning. Desuden medvirker Søren Launbjerg og Amalie Dollerup samt Mikkel Rønnows 16-mands musicalorkester.

 

Fejende flotte musicalnumre med stort orkester
I musicalkoncerten I Love Musicals 2 bliver sangene fremført af 4 sublime danske musicalkunstnere der kan deres metier til fingerspidserne. Koncerten er en dramatisk cocktail af moderne klassikere, udødelige hits, spændstige ballader og store øjeblikke fra en perlerække af de musicals, som publikum har kunnet opleve på de danske og udenlandske scener.

 

På programmet er en lang række musicalhits fra de sidste 100 års største succeser. Fra klassikere som West Side Story, Sound of Music og My Fair Lady over de rockede Jesus Christ Superstar og Grease til de moderne klassikere som Les Misérables og Cats. Og mange, mange flere.

 

Om I LOVE MUSICALS i 2014 skrev pressen:
”’I LOVE MUSICALS SMYGER SIG IND I DIN SJÆL” (Information)
”FABELAGTIGE SANGPRÆSTATIONER” (Kulturkapellet)
★★★★★ “…MAGIEN INDFINDER SIG” (cphculture)
★★★★★ ”MUSICALKUNST I STJERNEKLASSE” (Jyllands-Posten)
★★★★★ (Nordjyske).

 

En leg med den traditionelle koncertform
Solisterne synger både på dansk og engelsk – men mest på dansk, så publikum får det fulde udbytte af de mange smukke, morsomme og dramatiske sangtekster.

Koncertturnéen får premiere i Musikhuset Aarhus fredag den 26. februar 2016 og fortsætter herefter til yderligere otte koncerthuse frem til 18. marts.

FIND HELE KONCERTPLANEN HER PÅ MIN HJEMMESIDE

eller tjek

www.ilovemusicals.dk