Målløs, benovet, taknemmelig, glad og ekstremt beæret…

JEG VANDT!!

Det er jo for viiiiiiiiiiiiiildt!!! aaaaarrrgghhhh…. kan slet ikke fatte det!!!

I går modtog jeg den store ære at være den første Musicalskuespiller nogensinde til at modtage De Danske Teaterjournalister’s hæderspris, nemlig “Teater Pokalen”.

“Pokalen” (eller sølvskålen..) uddeles hvert år til en person som har leveret en enestående scenisk præstation og nu har “de slemme” teaterkritikkere altså valgt MIG som modtager af denne pris! Det er slet ikke til at forstå, og nok mest af alt fordi anmelderne, som næsten altid har set lidt ned på musical-genren, nu netop honorerer en som arbejder indenfor området!

Jeg og mine kollegaer har stået model til lidt af hvert. Jeg har oplevet det gennem de sidste 10 år jeg selv har været i  branchen og derfor har kunne mærke det “indefra”. Måske har “vi” netop især oplevet lidt modgang pga. kritikkernes syn på musicalgenren generelt, fordi det ikke altid er blevet accepteret som den kunstform som jeg bestemt synes det er. Det har mildest talt ikke altid være ”fint nok” at være med i en musical. Kritikkerne og andre har hævet sig sig i de finere luftlag ved at skynde sig at sige “at man ikke kan lide musicals”, men det føler jeg efterhånden ikke er sandheden længere, hvilket jeg håber og tror på, at en anerkendelse som denne også er et tegn på!

OG DET ER FILEME STORT!!! 🙂 🙂

 

Maria Lucia modtager TeaterpokalenDet er voldsomt (på den absolut gode og prisværdige måde) at blive placeret på en stol foran samtlige Teater kritikkere i Danmark og få holdt en mange siders tale, af Teateranmelder og Journalist Jakob Steen Olsen fra Berlingske, om hvorfor netop jeg vinder denne pris og ære. En Teateranmelder, som altid har kæmpet for musicals og for at få den accepteret som kunstform og altid har givet anmeldelser udfra genrens præmisser.

 

Det er voldsomt (på den absolut mest overraskende og glædelige måde) at have teateranmelder fra Politiken Monna Dithmer, som mildest talt aldrig rigtig har kunnet lide musicals og næsten altid har givet halvlunkne anmeldelser til store pragtopsætninger af musicals, komme hen til en og sige, at jeg er grunden til at hun NU kan lide musicals!

 

Det er mildelst talt overvældende og voldsomt at stå og holde en takketale foran hele denne kritikkerstab, teaterchefer og anerkendte skuespillere og mærke deres accept!

Jeg har været med i musicals siden jeg var 8 år gammel og jeg har altid drømt om en karriere indenfor Teatrets verden! Jeg har så ekstremt meget kærlighed til faget og jeg ønsker altid at være i stand til, at kunne plante bare lidt af den kærlighed ud til alle som kommer i teatret hver eneste aften jeg står på scenen…

… derfor bliver jeg også så lykkelig over, at platformen hver dag bliver større og større og at flere teaterchefer og producenter tør satse økonomisk på store produktioner, både fordi publikum efterspørger musicals, men også fordi talentmassen vokser og bliver større og bedre hele tiden!!

HURRA FOR DET OG LAD DET ENDELIG BLIVE VED!!

11567040-04navsimon-maria-172130jpgJeg ved at Teatermagasinet Teater1 i den kommende tid, kommer til at lægge min tale som jeg holdte i går ud i det åbne. Jeg vil derfor ikke selv lægge den op her, men vente, dog skal jeg nok holde jer opdateret når tid er 😉

Jeg havde meget at sige om den team-effort det har været at skabe vores udgave af “The Sound of Music”,  men også om Musicals generelt!

Jeg håber i vil tage jer tid til at læse min tale når den bliver lagt ud!

indtil da, TAK og glædelig december 🙂

Xx, Maria Lucia

 

i kan læse meget mere her:

Dansk musicals førstedame – www.b.dk

Maria Lucia scorer fornem pris – SE og HØR

Maria Lucia vinder fornem pris – Ekstra bladet

se klip fra forestillingen og svar på spørgsmål i Det Ny Teater’s julekalender