BORGEN – Premiere

Oplev BORGEN - en ny stor musical

Kom med ind i magtens maskinrum bag Christiansborgs mure, hvor det har store menneskelige omkostninger at arbejde for demokratiet.

Birgitte Nyborg er gift, mor til to og en toneangivende politiker i Folketinget. Men da hun pludselig også bliver valgt til landets statsminister, kræver det store ofre – både privat og politisk – når hun skal balancere idealer og familie med politisk magt og indflydelse. 

Musicalen BORGEN er baseret på Birgitte Nyborgs historie i de to første sæsoner af den populære, prisbelønnede DR-dramaserie af samme navn. Et medrivende drama om intense intriger, moralske dilemmaer og skæbnesvangre beslutninger – tilsat nye, storslåede toner med nogle af Danmarks mest anmelderroste musicalsangere. Ført an af Maria Lucia som Birgitte Nyborg.

BORGEN

30. okt. – 23. nov. 2025

Slagelse Teater

Fotos og tekst: Evan Hemmingsen | Sjællands Teater

Fotos: Evan Hemmingsen